"En barndomsdrøm er blevet til virkelighed"

INGEBORG

Ejer - Rytter - Træner

Siden jeg kan huske har jeg drømt om heste. Jeg voksede op på Kløvenhøjgaard på Salling i Midt-Vestjylland, hvor jeg havde pony som barn. Jeg red dressur og spring og tilbragte timer og dage med at pleje og træne ponyerne. Det var på denne gård mine drømme om en potentiel fremtid med heste blev grundlagt.

Efter mange års planlægning og hårdt arbejde, blev drømmen til virkelighed, da min mand og jeg i 2017 købte mit barndomshjem, hvor vi bor med vores 3 børn. Vi har renoveret de gamle staldbygninger, etableret store foldarealer og ridebane og skabt et smukt og funktionelt hesteparadis indrettet til at imødekomme hestenes behov.

Jeg har en særlig kærlighed og fascination for lusitano heste og sportsponyer, herunder welsh ponyer. Til avlen har vi udvalgt heste med dokumenterede blodlinjer af høj kvalitet og godt temperament. Rideponyerne til børnene har vi valgt på sind og udstråling. Sammen med mine døtre arbejder vi tålmodigt med ponyerne for at udvikle deres potentiale og sikre deres trivsel. Jeg er fortsat en passioneret hestepige, begejstret og taknemmelig for at jeg på denne gård, der er fyldt med minder fra min barndom, kan udleve mine drømme sammen med min familie.

Jeg er årgang 1979, uddannet som Cand.Merc fra Handelshøjskolen i Århus i 2005 og arbejder til daglig med IT-ledelse i Bestseller.

NIKOLAJ

Stalddreng - Hegnsmand - Altmuligmand

Selvlært ponyfar og spiller en afgørende rolle i den daglige drift. Nikolaj sørger for vedligehold af alt muligt samt praktiske opgaver af enhver art, der ikke direkte involverer håndtering eller ridning af hestene. Selvom passionen for Nikolaj ligger inden for fodbold, elsker hestene ham.

MARGRETHE

Margrethe (2011) er ponyrytter med store drømme. Hun træner dedikeret i både dressur og spring og har selv været med til at tilride og uddanne vores ponyer. A-rytter i dressur med Posseidon og B-rytter i spring med Simba.

Individuel DM i Dressur for kat. 3 på Posseidon i 2023 og blev nr. 12

Vinder af Kobbertur finalen til CSWU på Simba i 2023.

Vinder af DSP Ch. finalen for 6 års kat. 3 ponyer i spring med Simba

Vinder af DSP Ch. finalen for 8 års og ældre kat. 3 ponyer i dressur med Posseidon


Følg Margrethe på instagram: margrethe_kier

LAURA

Laura (2014) er også ponyrytter og rider både dressur, spring og på terrænture. Hun elsker ponyerne og drømmer om at blive lige så dygtig som sin storesøster. 

NIELS

Niels (2019) er med til det han kan. For det meste er han med på traktoren men af og til vil han gerne have en træktur. 

Kontakt os


Hvis du er interesseret i at vide mere om Kier Equestrian eller om heste til salg er du velkommen til at kontakte os.